Konstatering af Usher 2

Jeg har altid haft store problemer med at lege udenfor når det var mørkt. – også dengang jeg var lille, og vil lege krig med de andre søskende eller familiebørn. Dengang tænkte ingen yderligere over det.

Først da vi flyttede fra en mindre by på Midtsjælland i år 2004, til et hus ude på landet ved Sorø, opdagede jeg selv problemer.
Her var nemlig hverken gadelys, markeringer på fortov eller lign. Det resulterede i at jeg faktisk havde voldsomme problemer når det var mørkt – løb blandt andet ind i store sten, træer, skilte og løb ud på store hovedveje og stier.

Jeg havde dengang hørt at hvis man spiste rigeligt med gulerødder, kunne man få et bedre syn om natten. I den gode tro, begyndte jeg at spise en masse gulerødder – men lige meget hjalp det. Jeg kunne stadig ikke se en “fløjtende fis” når det var mørkt.

Jeg skulle til kontrol med mine øjne i 2005 hos min øjenlæge i Slagelse, her synes jeg, at jeg blev nødt til at fortælle øjenlægen at jeg havde problemer med at se i mørke, og var faktisk bange for at færdes ude når det var mørkt.
Øjenlægen fortalte at hun for nogle år siden havde spurgt min mor om jeg havde problemer med at færdes i mørke, det havde min mor svaret nej til, da ingen tænkte over de småproblemer jeg havde nogle gange når det var mørkt.. Men allerede dengang kunne øjenlægen se at der var nogle forskelle på min nethinde som ikke var almindelige.

Jeg blev derfor efter kontrolbesøget, henvist til “Statens Øjenklinik” i Hellerup (det hedder i dag Kennedycentret og ligger i Glostrup).

Nogen måneder senere kom jeg til undersøgelse på “Statens Øjenklinik”
På “Statens Øjenklinik” blev jeg bedøvet i øjnene og de blev undersøgt meget grundigt. Derudover skulle jeg prøve at sidde med hovedet ved en “kuppel”, her skulle jeg markere hver gang jeg kunne se et lys som øjenlægen lyste med (dette er for at måle ens syn til siderne, for at se hvordan ens orienteringssyn er).
Til allersidst kom jeg så ind til øjenlægen som havde stået for hele undersøgelsen. Øjenlægen mente allerede der at jeg havde Usher Syndrome 2, ud fra de fortællinger jeg havde fortalt. Men for at være helt sikker, skulle han have hørekurver samt blodprøver. Blodprøverne blev taget med det samme, og hørekurvene fik han tilladselse til at hente fra Roskilde Audiologiske Afdeling, da jeg var tilknyttet der grundet mit høretab.

Et par uger efter fik vi svar om at det var Usher Syndrome 2 jeg havde.

Reklamer
Standard

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s