Selvindsigt

Den 23. september 2009 startede jeg i Projekt AFklaring i Telehandelshuset.
Her startede jeg på kursus med 3 andre svagtseende og en der var helt blind. Vi alle 5 kom det godt ud med hinanden, og lærte hinanden hurtigt at kende. Dette var en totalt omvæltning i mit liv. Nu talte jeg pludselig med folk som stod i samme situation som jeg. Det var en rigtig mærkelig men også rar følelse, for det viste at jeg ikke var Palle alene i verden som jeg hidtil havde troet.

Allerede på førstedagen fortalte jeg Connie, som er direktør i Telehandelshuset, at jeg skulle være der resten af min tid på arbejdsmarkedet. Connie smilte, og sagde at vi måtte se på det til den tid.

Inden jeg startede i Telehandelshuset, synes jeg ikke der var noget værd i livet. Jeg var træt, ked og trist hele tiden. Jeg kunne absolut ikke finde lyset for enden af tunnelen. Men efter jeg startede i Telehandelshuset fik jeg lysten og troen på livet og arbejdslivet, for i Telehandelshuset kunne jeg se at folk der så dårligere end jeg og nogle endda helt blinde, arbejdede på lige vilkår som andre på arbejdsmarkedet.

14 dage efter jeg var startet i Telehandelshuset havde mit liv ændret sig meget radikalt. Jeg begyndte at smile, grine, være sammen med folk igen og nød faktisk livet.

Meget af det jeg havde fokus på i Telehandelshuset i de 12 uger jeg var i Projekt AFklaring, var min personlige udvikling. Jeg VIL være gladere og være mere smilende overfor andre. Jeg vil bryde op med min fordømmende måde at være overfor andre mennesker jeg mødte på min vej i livet.
I Telehandelshuset fik jeg en masse gode “værktøjer” som jeg kunne bruge og tage med mig. Min udvikling gik rigtig stærk. Den gik så stærk at jeg følte mig som et helt nyt og anderledes menneske end blot for knap 3 måneder forinden.

I Telehandelshuset lærte jeg også en masse om de synskompenserende hjælpemidler der var til mig. Jeg lærte om et program der hedder ZoomText som er et program der forstørre skærmbilledet på computeren, så jeg langt nemmere kunne se og læse hvad der skete.
Samtidig kunne jeg gøre musemarkøren meget mere kontrastbar så jeg ikke længere behøvede at bruge flere minutter på at finde musen på skærmen, men langt hurtigere kunne finde den, både pga. anden farve og fordi markøren blev noget større.
Det skulle vise sig at jeg fra den dag ikke længere havde problemer med at sidde ved en computer. En helt ny verden åbnede sig for mig.

Mens jeg gik på Projekt AFklaring fik jeg endnu en invitation til at komme med til arrangement fra FDDB (Foreningen Danske DøvBlinde). Jeg havde på det tidspunkt været medlem af foreningen i 3 år, uden overhovedet at sige ja til de talrige invitationer som var kommet til mig, igen af frygt for at møde andre i samme båd som jeg, eller som måske endda havde værre syn end jeg.
Men denne invitation vil jeg gerne sige JA TAK til. Hvad der skete på kurset skriver jeg om på et senere tidspunkt.

Da jeg havde været i Projekt AFklaring i ca. 8 uger, vidste jeg at jeg vil starte ¨på erhvervsuddannelserne i Telehandelshuset. Det er en uddannelse hvor man bliver uddannet indenfor salg og kundeservice, og det var præcist det jeg vil arbejde med i fremtiden i mit liv.
Telehandelshuset hjalp mig med en ansøgning til kommunen, da der skulle søges om forlængelse af min revalideringsydelse samt betaling til uddannelsen.
Holbæk kommune havde allerede haft en igennem erhvervsuddannelser i Telehandelshuset, og kendte derfor rigtig godt til virksomheden. Min ansøgning blev godkendt på knap en uge. Jeg var så glad, lykkelig og taknemmelig da jeg fik beskeden af socialrådgiveren i Telehandelshuset om at det var godkendt.
Det betød at jeg stadig havde noget at stå op til, efter jeg var færdig med Projekt AFklaring til jul. For jeg skulle starte på uddannelsen den 6. januar 2010.

Reklamer
Standard

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s