De efterfølgende år

I dag er jeg stadig ansat i Telehandelshuset. Jeg har 1. april været ansat i 3 år. Tiden går virkelig hurtig.
Jeg er meget glad for at være en af de faste medarbejdere i Telehandelshuset. Det giver mig rigtigt meget at kunne hjælpe andre mennesker som måske også har det svært, eller hjælpe dem med at få et arbejde, på trods af at systemet måske ikke altid tror på dem.

Jeg går til kontrol een gang om året med mit syn. Jeg har siden jeg fik konstateret Usher 2, nu kun 5 graders syn tilbage. Almindeligt seende mennesker har ca. 180 graders syn. Det betyder at jeg i dag kun har ca. 3% syn tilbage. Samtidig er jeg også ramt af Grå Stær, som øjenlægen anbefaler at jeg ikke bliver opereret imod endnu, da risikoen for at blive helt blind af operationen, er meget stor.

Da jeg tilbage i december var til kontrol på Kennedy Centeret igen, hvor jeg egentlig ikke synes mit syn var blevet værre, fik at vide at jeg nu kunne blive medlem af Dansk Blindesamfund, synes jeg at det var rigtig hårdt. Jeg havde førhen glædet mig til at jeg kunne blive medlem af Dansk Blindesamfund, for der er en masse økonomiske fordele ved at være medlem der, men når man pludselig står i den situation og kan blive medlem, så gør det rigtig ondt. Pludselig går jeg og overvejer hvordan min fremtid igen vil blive med det nedsatte syn.
Jeg kan huske da jeg skulle hjem og stod på Glostrup station, ringede til min mor for at fortælle de nye målinger, der græd jeg lydløst, for nu gik det virkelig op for mig, at jeg havde mistet rigtig meget af mit syn, men samtidig, blev jeg også bevidst bekræftet i hvorfor jeg gik ind i børn, voksne, hunde, væltede over trapper og lignende. Pludselig blev jeg klar over at det “ikke bare var mig”, men at det faktisk er fordi jeg har mistet en stor del af mit syn.

Efterfølgende mødtes jeg med min døvblindekonsulent som hjælper mig med de forskellige spørgsmål jeg måtte have i forbindelse med det at være “døvblind”. Vi er nu i gang med at undersøge muligheden for at jeg kan komme under ledsagerordningen, da jeg har svært ved at orientere og færdes nye steder hvor jeg ej har været før, samtidig er det også blevet svært for mig, at gå alene ned i Holbæk by og hygge med at shoppe. Generelt er det at færdes ude, et meget stort problem for mig, og derfor prøver vi med forskellige løsninger.
For eksempel så prøver jeg i disse dage hvordan det vil være at gå med kontaktlinser fremfor briller, da optikeren mener at jeg kan få mere udbytte af de resterende syn jeg har. I dag skal jeg ned og tale med optikeren efter at jeg har gået med linser i 5 dage. Det har faktisk været meget positivt for mig at gå med linser. Det har givet klart bedre syn indørs, desværre ser jeg stadig meget sløret og gråt når jeg går ude, hvilket også betyder at jeg nu har besluttet mig for at bruge min mobilitystok (blindestok), når jeg færdes ude. Både for min og andres sikkerhed.

Jeg skal til august på kursus med min mor på Fuglsangcenteret som er et hotel og konferrencecenter som er blindevenligt og som er ejet af Dansk Blindesamfund. Her skal jeg på et kursus som hedder: “Når synet svigter”. Grunden til at jeg har inviteret min mor med, er at jeg er tryg ved at hun tager med, men samtidig tænker jeg også at det kunne give hende rigtig meget viden omkring det at have en søn der er svagtseende. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme på kurset. Jeg er sikker på at det bliver rigtig givende for mig.

Reklamer
Standard

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s