At mestre livet med et synhandicap

Den 1. til den 8. november var jeg har “nyblindekursus”. Kurset hed “At mestre livet med et synshandicap”
Alt i alt var vi 13 kursister. Den ene af disse kursister var også med på det tidligere kursus jeg deltog i, i august i år.
Igen var jeg den yngste deltager, men det gjorde mig faktisk ikke noget, for gruppen var helt fantastisk, og vi alle kommunikerede rigtig godt sammen. Den ældste deltager var 86 år gammel.
Lørdag den 1. til søndag den 2. november kunne pårørende være med. Jeg havde spurgt om min mor vil med denne gang igen, hvilket hun svarede ja til. Det var jeg rigtig glad for, for det betyder rigtig meget for mig at hun er med, da hun jo er en stor del af mit liv.

Den første dag gik med at vi blev delt op i tre grupper. Kursisterne i to forskellige grupper og pårørende i en gruppe for sig selv. Her tog vi i min gruppe en runde med navne, fortalte hvad vi laver til hverdag samt hvilken sygdom og status på vores sygdomme. Bagefter fik dem, der ikke havde været på Fuglsangscentret en rundvisning så de kunne finde rundt.
Senere fik vi besøg af regionskonsulent Helle Riley som kom og fortalte om Dansk Blindesamfund og om det de kan hjælpe med der, samt hvilke rettigheder vi har som blinde eller svagtseende.
Om søndagen gik vi igang med vores værkstedsrunder. Hver formiddag, hele ugen, skulle jeg være i kreativt værksted. Her lærte jeg bl.a. hvordan jeg fletter kurve, strikker og knagestrikker (det er hvor man stikker på knager, lidt samme princip som fingerstrik). Egentlig vil jeg også have lært at hækle, men jeg kunne i slutningen af ugen ikke rumme mere i mit hovede, med alt det jeg havde lært allerede. Jeg synes det var rigtig godt at jeg fik lært nogle af de ting, specielt fordi jeg er blevet nødt til at droppe at lave 3D-kort, da jeg ikke længere har synet til det.
Om eftermiddagen kl. 15.50 skulle vi skifte værkstedsrunder, hvor jeg hver eftermiddag havde “Kommunikation”. Her har jeg lært at bruge 10-fingersystemet, bruge min Victor Reader Stream (maskine til at læse lydbøger). Egentlig havde jeg også ønsket at få undervisning i Jaws (talesyntese til Windowscomputere), men underviseren og jeg blev hurtigt enige om at det var for tidligt med denne undervisning, specielt når jeg har et okay godt restsyn.
Jeg er rigtig glad for at jeg har fået undervisning i 10-fingersystemet. specielt fordi jeg hele tiden har kørt i mit eget system, men det kan jeg ikke bruge meget længere, hvis mit syn bliver lidt dårligere. Her har jeg også kunnet koncentere mig om udelukkende at træne 10-fingersystemet, det synes jeg ikke der har været tid til i min travle hverdag.
Hver dag kl 14.00 var der aktiviter vi kunne deltage i hvis vi ville. F.eks. havde vi vandgymnastik en dag, yoga en anden, læsegruppe hvor vi diskuterede og debatterede en bog vi lyttede til sammen. Jeg synes det var rart med de break der var kl. 14 hver dag. ellers kunne dagene godt blive lidt ensformige
Alt i alt synes jeg det har været et helt fantastisk kursus, hvor jeg har fået en masse inspiration og læring med mig hjem, men samtidig var det også rigtig hårdt. Der var program hver dag kl 9.00 til ca. 20.00.
Jeg fik også mulighed for at prøve en talende personvægt samt køkkenvægt. Det fungerede ret godt for mig, så den søger vi igennem min kommune. Det bliver spændende om de bevilliger dem. Jeg søger også om den PenFriend jeg har beskrevet om under sidste kursus.

Som jeg har skrevet om tidligere har jeg oprettet en gruppe på facebook der hedder “Usher Syndrome (Danmark)”.
Else Marie fra CFD har været på Usher konference i Belfast i England, hvor hun hver dag har rapporteret fra konferencen. Læs gerne med derinde fra.
Desuden er der begyndt at ske noget mere aktivitet på gruppen. Alene i sidste uge var der 4 der opdagede FDDB, gennem min gruppe. Jeg må indrømme jeg bliver noget stolt når jeg igennem min gruppe kan inspirere andre til at melde sig ind i FDDB. De tre af dem er 3 søskende som har fået konstateret Usher 2. Det er lidt vildt når man tænker på hvor få unge Ushere der er i Danmark, at der pludselig kommer tre mere. Håber at jeg kommer til at møde dem i FDDB-Ungdom.

I FDDBU har vi nu fået tilladelse fra hovedbestyrelsen at få vores eget logo. Nu er logoet sendt til forretningsudvalget, som nu skal godkende det. Det bliver rigtig spændende. Næste arrangement i FDDBU er den 12.-14. december hvor vi har arrangeret en aktiv julefrokost med skydning, badning, bowling, og hvad vi ellers finder ud af. Jeg glæder mig rigtig meget. For første gang skal jeg have min kontaktperson med, så det bliver rigtig spændende.

Jeg har fået mig en kontaktperson, som er rigtig sød. Jeg har været sammen med hende 2 gange. Den ene gang var vi i “Kommunekram” her i Holbæk. Det er en genbrugsbutik, som jeg længe har talt om at jeg gerne vil ned og se. Jeg fik da også købt nogle ting dernede, det var faktisk et rigtig godt sted.

I morgen den 11. november er det faktisk et år siden jeg oprettede denne blog og et år siden jeg skrev det første indlæg. Jeg synes tiden er gået rigtig hurtig.
På det ene år har der været 1076 views på min blog, hvilket er langt over min egen forventning.
Så endnu en gang vil jeg gerne takke jer som læser min blog fast, og som kommenterer på den.
Må I alle få en fantastisk dag. Husk at smile til verdenen, så smiler den retur til dig.

Reklamer
Standard

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s