Lidt nyt fra mig

Så nåede vi til den 21. januar 2015.

Jeg håber at I alle havde et rigtigt godt nytår. Det havde jeg. Jeg var sammen med 3 veninder samt deres børn. Så det var stille og roligt og rigtigt hyggeligt.

Sikke hvor tiden dog går. Det er helt utroligt. Jeg synes det er rigtig svært at følge med.

Jeg startede op på arbejde den 5. januar hvor vi startede med kickoff dag. Her sagde vi farvel til 2014 og goddag til 2015. 2014 var gået som planlagt, så det er jo fantastisk. Det er rart at være på en arbejdsplads hvor man gør en masse for at der er flere med handicap der kan komme i arbejde.

Desværre kan jeg også mærke at mit syn er begyndt at være en udfordring for mig i min hverdag på arbejdet. Jeg kan se og mærke jeg bruger længere tid om ting som jeg tidligere bare klarede på kort tid. Samt at jeg er begyndt at skulle have hjælp til at kunne se ting på skærmen og andre ting. Dette er heldigvis noget som vi sammen på arbejdspladsen kan hjælpe hinanden med.

I sidste indlæg ville jeg have sendt et link, hvor man kan få indblik i hvordan det er at have RP. Desværre var videoen blevet fjernet.
Heldigvis for mig, havde jeg min kontaktperson på besøg i dag. Hun har været på kursus i sidste uge, hvor de havde vist en hjemmeside hvor man kan se hvordan folk med RP ser. Du finder linket her (åbner i et nyt vindue). Du kan kun se linket via en pc, da der skal bruges Flash. Når I skal vælge hvilken synsstatus det er, er det indskrænket syn, samt den der er i midten af valgmulighederne af sværhedsgraden af RP’en. Så kan I få et nogenlunde syn af hvordan jeg ser i dag.

Jeg har i søndags oprettet endnu en gruppe på facebook. Gruppen hedder “Døvblinde i arbejde”. Jeg har oprettet gruppen da jeg synes at det kunne være rart med noget kontakt mellem de døvblinde som er på arbejdsmarkedet eller dem som har været eller venter på at komme på arbejdsmarkedet. Jeg synes det er rigtig vigtigt at vi støtter hinanden, samt kan stille spørgsmål til hinanden om eventuelle udfordringer eller lignende.
Du er mere end velkommen til at melde dig ind i gruppen, så vi alle kan være med til at støtte hinanden.

I FDDB Ungdom er vi i fuld sving med at planlægge Nordisk UngdomsLejr som skal være i Danmark i år. Her kommer medlemmer fra både Norge, Sverige, Island, Finland og Danmark. Det bliver en helt fantastisk uge. Arrangementet bliver holdt på Fuglssangscentret i uge 29 i sommerferien. Jeg må indrømme at der er rigtig mange ting der skal være på plads. Men vi er heldigvis rigtig godt med i udvalget. Jeg glæder mig rigtig meget til den uge. Det er efterhånden 5 år siden jeg sidst har været sammen med nogle af de andre fra de nordiske lande, så det bliver rart at møde nogle af dem igen, og høre hvordan de klarer sig.

Her til sidst vil jeg gerne informere om at jeg er meget interesseret i at komme ud og fortælle hvordan det er at leve med Usher. Evt. kan jeg måske finde nogle flere som har Usher. Jeg tænker hvis der skulle være et behov for det i en klasse, en skole, en uddannelse eller hvis I blot er interesseret i at høre hvordan det er at leve med et dobbelt sansetab.
I skal være mere end velkomne til at tage kontakt til mig, hvis I synes det kunne være interessant.

Reklamer
Standard

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s