Den nye klummeskriver

I torsdags den 26. februar skulle jeg på Kennedycentret. Her skulle jeg ind og have taget nye billeder af mine øjne da de ikke fik nogle særlig gode billeder sidst jeg var der.

Men først vil jeg lige skrive om hvad der skete da jeg var på vej ind på Kennedycenteret.
Jeg bliver ringet op af Tommy som sidder i bestyrelsen i RP-gruppen. Tommy er den der har ansvaret for bladet “RP-Nyt”, som er for dem der er medlem af Dansk Blindesamfund og som har RP (kikkertsyn). Tommy fortæller at han havde fulgt lidt med på min blog og samtidig var han fra CFD blevet anbefalet at tage kontakt til mig. Tommy spurgte om jeg vil være fast klummeskriver på “RP-Nyt” hvilket jeg har takket mange gange ja til. RP-Nyt kommer 4 gange om året.
Mit første indlæg i RP-Nyt kommer med i bladet den 15. juni. Jeg glæder mig rigtig meget til at skulle til at skrive i bladet. I første klumme vil jeg starte med at præsentere mig selv, og hvad jeg vil bringe i bladet.
Jeg synes det er en meget stor anerkendelse at spørge mig om jeg har lyst til at bidrage til RP-Nyt, men samtidig også det der har været min plan både med denne blog men også med mine grupper på Facebook. Jeg synes det er så vigtigt at sprede budskabet omkring det at leve med et dobbelt sansetab.

Undersøgelsen på Kennedycentret gik desværre ikke som jeg håbede.
Som jeg tidligere har skrevet, har jeg haft ufattelig mange udfordringer med at se på mit ventre øje. Noget jeg hele tiden har givet den grå stæhr skylden for, som jeg fik konstateret for 2 år siden.
Jeg har glædet mig enormt til at komme på Kennedycentret for at få taget de billeder. Desværre kunne scanneren ikke komme ind og tage billeder af mit indre øje, grundet at den grå stæhr blokkere for linsen.

Da jeg kommer ind til øjenlægen, efter forsøg på at få taget billeder af øjnene i 20 minutter, fortæller øjenlægen mig at der desværre ikke er noget at gøre på mit venstre øje. Jeg fortæller hende at jeg er sikker på at det er pga. den grå stæhr at jeg ikke kan bruge mit øje rigtigt, men dette afviser hun. Hun fortæller at det er pga. lysfølsomheden at mit øje simpelthen lukker ned, og derfor kan jeg kun bruge mit venstre øje når det er helt mørkt.
Dog vil øjenlægen gerne henvise mig til en vurdering til grå stæhr operation. Dog fortæller hun at jeg ikke skal regne med at de ville operere mig både pga. min alder men også fordi den grå stæhr sidder det mest kompliceret sted i øjet, hvilket betyder der vil være en stor risiko forbundet med at operere. Samtidig fortæller hun at det ikke vil give mig mere syn på venstre øje, men det vil betyde at jeg vil kunne komme til at se skarpere på mit højre øje igen, hvilket jo kun vil være fantastisk, så nu venter jeg blot på min henvisning til Roskilde sygehus, så jeg kan komme til samtale der.

I torsdags var det desværre også dagen hvor jeg fik afslag på merudgifter.
Kommunen begrunder det med, i følge deres beregninger at jeg kun er berettigt til at få vinduespudsning een time een gang om året, hvilket jeg havde søgt to timer hver anden måned til.
En ting mere der virkelig gør mig sur og harm er at de ikke vil hjælpe med taxakørsel i forbindelse med hvis jeg er udenbys i weekender eller på hverdagsaftener, efter sidste bybus er kørt. De skriver i afslaget at de henviser, ligesom i andre handicapgrupper, ikke at være ude efter sidste mulighed for at komme hjem med offentlig transport.
Hallo vi har faktisk med en ung velfungerende mand på 26 år at gøre her. Det betyder at efter kl. 23 hver eneste weekend, må jeg ikke have nogle sociale ture med andre venner fordi jeg simpelthen ikke ellers kan komme hjem. Føj at kommunen overhovedet kan være sig selv det bekendt. Men bare rolig. Jeg anker sagen og jeg har skrevet til min døvblindekonsulent at det er det jeg vil, så hun vil kigge på det.
Jeg synes det er så surt at ansøgninger skal være en kamp hver gang med kommunen. I forvejen har jeg nedsat både syn og hørelse. Jeg bruger alle mine ressourser på mit arbejde, men nej det er ikke nok, kampen med kommunen skal lige med også. Gad vide om de er klar over hvor svært det kan være ikke at have optimalt syn og hørelse, samtidig med at jeg rent faktisk passer mit arbejde, mit privatliv men også skal kæmpe med det offentlige system. Jeg er bare glad for at jeg trods alt har de få sidste ressourcer til at tage kampen op, og jeg får den hjælp jeg skal have af min døvblindekonsulent. Det er desværre ikke alle der har de sidste ressourcer til at tage kampen og desværre må opgive når de får et afslag, da de ikke har kræfter til at kæmpe videre, hvilket jeg synes er synd. Jeg vil derfor også kæmpe for at alle får den hjælp de har brug for. Jeg giver ikke bare så let op. Nej der må være en smule retfærdighed tilbage i dette land.

Jeg håber jer som er faste læsere her på bloggen vil give mig nogle ideer til hvad jeg fremadrettet kan skrive om i min blog. Både på det personlige plan men også på det overordnede plan. Hvilke temaer tænker netop du, kunne være spændende for andre at læse om?

Ellers vil jeg blot byde foråret velkommen til Holbæk. Jeg glæder mig til lidt varme og lune. I får lige et rigtigt forårsbillede fra en udsprunget skov.

01._foraar_2013._endelig_taenkte_de_fleste

Reklamer
Standard

One thought on “Den nye klummeskriver

  1. Mor siger:

    Hej Jackie. Det er så fantastisk at du har så meget overskud med de handicappes
    som du har. Jeg er så stolt over at have en søn som dig, som har så meget omsorg og hjerte for andre som du har. Husk at jeg er der for dig, hvis du har brug for det. Jeg glæder mig til vi skal til fuglesangcentret igen, hvor at vi kan hygge, grine og snakke om alt mellem himmel og jord. Jeg elsker dig min dreng. Kram og kys fra din mor.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s