Sommerferien 2015

Ja så nåede vi til uge 28. Ugen hvor min sommerferie starter.

Det er efterhånden halvanden måned siden jeg har skrevet. Men tro mig. Det er ikke fordi jeg har glemt bloggen, men jeg har haft ufatteligt meget at se til. Både med foreningen, arbejdet og privatlivet.

Dette indlæg kommer til at handle kort om følgende ting: tillidmandskurset i FDDB, Bornholmerturen med FDDBU, lampe på badeværelset, kampagne fra FDDB samt mine nye høreapparater.

Først til tillidmandskurset.
I slutningen af maj måned var jeg på tillidmandskurset med FDDB. Der var i alt 6 deltagere. Hele 3 unge fra ungdomsgruppen og 3 i den gruppe vi vælger at kalde 29+.
Det er det andet tillidmandskursus i FDDBs snart 30 årige historie. Sidste gang var for ca. 20 år siden.
Det handler om at vi der har en rolle i FDDB kan lære mere om selve historien i FDDB, lære mere om/af hinanden, hvordan vi kan bruge foreningen, hvordan handicapkonventionen er bygget op og en masse andre spændende ting.
Modul et som var i slutningen af maj varede i 4 dage. Modul 2 varer også 4 dage i slutningen af oktober måned.
Jeg må indrømme at jeg fik rigtig meget ud af at være med. Jeg synes pludselig at jeg fik mulighed for at få mere indflydelse i FDDB. Jeg fik også en kæmpe og rig mulighed for at informere de andre deltagere om arbejdet i FDDB Ungdom og hvilke planer vi har for fremtiden. Jeg kan i dag se at det vi sammen gør i ungdomsudvalget gør en kæmpe forskel. Jeg tror på at jeg kommer til at gøre en endnu større forskel i FDDB. FDDB er en rigtig fin og velorganiseret forening som jeg gerne vil gøre rigtig meget for. I kan tro jeg glæder mig til slutningen af oktober hvor jeg skal på modul 2 sammen med de andre inspirerende mennesker der er ildsjæle i FDDB.

Den 4. til 7. juli var FDDB Ungdom på Bornholm. Hold da op en fantastisk tur.
Vi havde fået kontakt til ikke mindre end en helt fantastisk vognmand, som skulle køre os rundt på øen i de dage vi var der. Vognmanden er den yngste vognmand i Danmark. Han er så inspirerende, klog og meget engageret i hvordan mennesker er bygget op og hvordan mennesker klarer sig, trods handicaps. Jeg tør godt skrive at han er verdens bedste vognmand. Mark, som vognmanden hedder, rørte os alle hver især. Hvad der også er fantastisk, er at Mark også blev rørt og holdte, søndag da vi skulle hjem, en så smuk tale til os alle med en lille tåre.
På Bornholm oplevede vi; HighPark, Rytterknægten, Ekkodalen, Gudhjem, Hammershus, Lillis Glaskunst og en helt igennem fantastisk natur i det så fantastiske vejr. Vi var virkelige heldige med det smukke vejr. Alle dagene over 20 grader og fuld sol.
Det var over 15 år siden jeg sidst havde været på Bornholm. Tænk sig en fantastisk natur der befinder sig på den lille ø, det er virkelig smukt og flot.
En oplevelse for alle som vi havde, var at vi var på besøg hos Lillis Glaskunst, hvor vi hver især fik lov til at lave navneskilte i glas. Det var meget lærerigt og kreativt at udforske andre sider af sig selv. Der kom virkelig smukke navneskilte ud af de 2 timers besøg.
På Bornholm fik jeg for alvor også prøvet mine nye filtersolbriller af. Hold da op en hjælp de er. Siden har jeg slet ikke kunnet undvære dem, når jeg er udendørs.
Til Bornholm havde jeg også min kontaktperson med. Jeg har virkelig fundet ud af hvor afhængig jeg er af hende. Hun er en utrolig stor hjælp, både når jeg er hjemme men også når jeg er ude i uvante omgivelser.

Jeg havde tilbage i april skrevet en mail til ejendomskontoret hvor jeg bor, for at høre om muligheden for at få et nyt badeværelse via råderetten. Grunden er at jeg i dag har min vaskemaskine i køkkenet (jeg synes den hører til på badeværelset) samt at jeg kun har en lampe ude på mit badeværelse for tiden. Jeg må nemlig ikke hænge nye lamper op, da hele mit badeværelse er en kabine lavet i glasfiber.
Jeg fik i slutningen af juni en afklaring. Jeg kunne desværre ikke få lov. Grunden er at hele min opgang er med glasfiber badeværelser. Det betyder at alle skal ændres. Men ejendomskontoret kom med en mulighed om at jeg kunne få opsat en ny lampe i stedet for den jeg har. Den skulle give et bredere og bedre lys, hvilket jeg var enig i. Men desværre kunne denne løsning heller ikke lade sig gøre, da der ikke var plads til den i det hul der er lavet til de lamper der i forvejen hænger. Det betyd at jeg måtte nøjes med den lampe jeg har, men at ejendomskontoret var så venlige at komme med to forskellige pærer jeg kan prøve af, om giver et bedre lys.
Jeg er selvfølgelig ked af at jeg ikke kan få lavet mit badeværelse om, men jeg er samtidig tilfreds med at ejendomskontoret gør alt hvad de kan for at hjælpe mig, for de ved godt jeg er svagtseende og virkelig er afhængig af lyset.

Her i 2015 har FDDB skabt en ny og meget relevant kampagne. Kampagnen hedder “Mere omtanke”. Den fortæller blandt andet om 6 gode råd der er at give til mennesker der møder døvblinde på sin vej. Udover det er der også et “omtanke-barometer” som kan fortælle om du er et menneske med omtanke. Du kan læse meget mere om FDDBs kampagne her (linket åbner på en ny side).

Endelig har jeg været oppe og skulle have nye høreapparater. Det har været længere tid undervejs end jeg lige påregnede.
Først skulle de bestilles hjem. Det gik snildt. Men pludselig skulle ham på høreklinikken til møde, og jeg måtte rykke min aftale mere end 3 uger. Det var jeg ikke særlig tilfreds med, da de høreapparater jeg har er begyndt at skrante rigtig meget.
Men den 1. juli skulle jeg så endelig hente mine nye og smarte “Siemens – pure micon”. Jeg har aldrig glædet mig så meget til at få nye apparater.
Desværre synes jeg allerede da jeg får dem i øret, at de lyder helt forkert og at jeg ikke får det ud af dem som jeg vil. Jeg lover at jeg tager dem med hjem og prøver af, for at se om det blot er en vanesag.
Jeg prøver at gå i Fakta, for at prøve en situation af. Jeg går sammen med en veninde. Hun spørg om jeg kan høre ambulanceudrykningen, hvilket jeg ikke kan. Jeg synes heller ikke det virker så godt mens jeg handler. På vej hjem, er der 2 andre veninder der råber til mig, dette hører jeg slet ikke, før den veninde jeg følges med, fortæller mig at mine veninder råber og kalder.
Herefter vælger jeg simpelthen at smide dem igen og tage de gamle på igen. Også fordi jeg ikke kan høre tv’et når jeg ser det med de nye apparater. Det er første gang jeg i mit liv har måtte opgive nye apparater. Jeg vælger allerede dagen efter at ringe til høreklinikken igen, hvor jeg får en tid til den 6. juli.
Da jeg så kommer derop, prøver vi med forskellige indstiller, og jo mere der bliver skruet op, jo mere kan jeg ikke bruge de nye apparater, da de hyler helt vildt.
Jeg bliver også oplyst at Siemens typisk laver apparater til de mennesker der igennem hele livet har kunnet høre, og pludselig ikke hører så godt. Så derfor er Siemens rigtig gode til dem. Hvorimod dem jeg har i dag (GN Resound) og Widex er bedre til dem der har gået med apparater stort set hele livet.
Derfor bliver vi enige om at vi sender mine nye apparater retur for så at prøve et par Widex-apparater. Dem skal jeg ned og hente den 14. august. Puha jeg synes der er lang tid til. Det var tilbage i marts at jeg var nede for at bestille nye apparater for første gang, så der er virkelig lang tid til jeg synes jeg kan komme til at høre optimalt. Jeg tror på at der nok snart kommer en løsning.

Hov jeg må da også hellere lige skrive om mine planer for sommerferien i år.
I dag er min første feriedag. Jeg har været hos optikeren i dag også. Jeg skulle til det halvårlige syn. Heldigvis ikke nogen ændringer i selve synsstyrken. Det er første gang i 15 år den ikke ændre sig. Men nu bliver der sendt en ansøgning afsted til kommunen omkring at dække kontaktlinser et år mere.

Udover det skal jeg i morgen i Zoologisk have med min veninde.

Resten af ferien står på at mødes med et medlem i FDDB Ungdom som jeg gerne vil integrere i FDDB Ungdom, så det bliver spændende. Ellers er det i uge 29, altså i næste uge, at der er NUL – Nordisk Ungdomslejr. Tro mig. Glæder mig rigtig meget. Der har virkelig været fokus på NUL den seneste tid. Glæder mig til at kunne nyde at stå midt i arrangementet og smile over det gode arbejde vi har gjort.

Her til slut vil jeg ønske jer alle en helt igennem fantastisk sommer med en masse varmen og sol. Jeg smider lige et billede op af det glasnavneskilt jeg lavede.

Billede af det glasnavneskilt jeg lavede på Bornholm.

Billede af det glasnavneskilt jeg lavede på Bornholm.

Reklamer
Standard

3 thoughts on “Sommerferien 2015

  1. Kære Jackie!
    Om høreapparater:
    Jeg tænker ,at det er godt ,at du ikke giver op omkring dine høreapparater,men du i dialog med både audiologgiassistenten og hørepædagogen finder det bedste, der er muligt for dig. Min erfaring er ,at jo mere bevidst brugeren er om, hvad der hjælper,jo nemmere er det for dem, der skal tilpasse høreapparat. Det, der passer godt for den ene,passer ikke altid for en anden.

    Om Ungdomsgruppen i FDDB:
    Hvor er det dejligt at der er gang i aktiviteter og planer. Det er dejligt at kunne fortælle nye borgere hos os om alt det der sker.

    Jeg ønsker også dig en god sommer og er da lidt misundelig over jeres bornholmertur. Puha, det er 45 år siden jeg var på lejrskole på Bornholm. Det kunne være på tide at komme derover igen!

    • Nemlig Kirsten. Høreapparater er forskellige og skal tilpasses.

      Vi også rigtig glade for det vi laver. Jo mere vi ser de unge blive glade for de arrangementer vi laver, jo mere har vi lyst til at lave.

      Du må virkelig afsted. Bornholm er helt fantastisk. Glæder mig til at vi skal derover igen.

  2. Mor siger:

    Hej Jackie
    Jeg håber at du kan få nogle andre høreapparater som du vil kunne bruge.
    Du skal vide at jeg som mor er så stolt over at have en søn som dig. Du har lært ikke at give op, og det må man sige, at det gør du helle ikke. Du kæmper lige til det sidste, og det er så flot, at så ung en fyr som dig, med de handicap du har kan gøre dette. Du er fantastisk.
    Ang. turen er det dejligt at høre om hvor meget i har oplevet, da jeg ved hvor meget det har krævet at lave sådan et arrangement, super flot. Godt gået.
    Jeg glæder mig til oktober, hvor at vi skal være sammen igen på Fuglesangcentret.
    Fra en som elsker dig, din mor.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s