November 2016

Hej alle

Jeg ved godt det er meget længe siden jeg har skrevet sidst. Faktisk har jeg ikke, mens jeg har haft denne blog, været så stille som jeg har været siden sidste indlæg. Det beklager jeg rigtig mange gange, men jeg har haft rigtig meget at se til. Bl.a. er jeg stadig i gang med min nye livsstil, som jeg startede på i sommeren 2015. 

For at vende tilbage til det sidste indlæg, skrev jeg at vi i september skulle være sammen med FDDB Ungdom på RO´s torv. Dette måtte desværre aflyses, da der var alt for få tilmeldte. 

Den 1-2. oktober var jeg til pårørendekursus sammen med min mor på Fuglsangcentret med foreningen. Det var nemlig pårørendekursus for folk med nedsat syn og hørelse. Min mor havde aldrig været med mig i FDDB, og jeg så min mulighed for at hun nu kunne komme med, og se hvad det er jeg bruger rigtig meget af min fritid på. Jeg synes det er rigtig væsentligt at hun også ser hvad FDDB giver mig, da det jo også er den forening som lægger nærmest til mig i forbindelse med min døvblindhed. Kurset var lørdag til søndag, men jeg havde aftalt med min mor at hun tog fri fredag, så vi kunne få en mor/søn-dag sammen fra fredag til lørdag. Det var rigtig lækkert, da det var ved at være længe siden vi havde haft sådan en dag hvor vi bare var hende og mig. Det var tiltrængt og jeg kunne mærke at vi begge havde trængt til sådan en dag igen. Om lørdagen kl. 10, startede programmet. Vi var 6 døvblinde der hver især havde taget en pårørende med. Jeg havde som den eneste min forælder med, nogen deres søn eller datter med, en havde taget sin søster med og en havde taget sin veninde med. Vi talte om hvilke erfaringer vi havde som døvblinde, men også hvad de pårørende kunne dele af erfaringer med hinanden. Det var rigtig spændende og meget giveligt for både os som døvblinde men også for de pårørende. Efter frokost havde vi et foredrag/oplæg af en mand der hedder Asbjørn Christensen som fortalte om hvordan man kan styrke relationen med sin pårørende trods ens døvblindhed, hvordan man skaber en endnu bedre kommunikation og hvordan man bedre kan sige fra, både som døvblind men også som pårørende. Efter aftensmaden havde vi socialt samvær, hvor vi gik i kælderen og spillede bordtennis, billard og nogen var ude at svømme. Om søndagen havde vi undervisning i haptiske signaler og ledsagelse. Lige præcis dette, havde jeg glædet mig til at jeg skulle dele med min mor. Jeg har endnu ikke haft talt med min mor omkring disse haptiske signaler, men kan tydeligt mærke at jeg får mere og mere brug for det, så det var en lettelse at det var på programmet. Min mor tog det også rigtig meget til sig, og vi blev også enige om at vi fremover vil prøve at bruge det sammen, når vi f.eks. er til familiekomsammen. Det var rigtig fint at vi igen fik genopfrisket ledsagelseseknikken. Vi sluttede dagen med at de døvblinde skulle være i en gruppe og de pårørende i en anden. Vi der var døvblinde skulle have en snak om hvad der er svært ved at være døvblind men også dele ud af erfaringer. Dette var en rigtig hård snak for mange, inklusiv mig selv. Men samtidig en befrielse for os alle at komme ud med de forskellige frustrationer der kan være i forbindelse med at man er døvblind. De pårørende var ude og prøve ledsagelsesteknikker samt haptiske signaler af på hinanden. Til allersidst spillede vi SeHøreLøse, et spil hvor de pårørende skulle have bind/briller for øjnene og propper i ørene, så de var ligestillet med os dvbæinde. Der var mange pårørende der opgav at have tingene på, da det var for ubehageligt for dem og de snød sig igennem. Dog var det ved mit bord, os døvblinde der vandt over de pårørende. Så snyd betaler sig ikke altid. Haha. Det var en rigtig skøn weekend med en masse følelser og en masse viden og erfaringer som vi delte med hinanden. Det er bestemt ikke sidste gang jeg tager på kursus med min mor. Det er en fornøjelse af have hende med, både fordi vi så får noget tid sammen, men også fordi det er nemmere at tale om ens situation, når man er sammen med andre døvblinde. Heldigvis har min mor også sagt ja til at tage med til Sverige med FDDB til december. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Det er en endagstur hvor vi skal til julemarked og bagefter skal ud at spise.

Siden sidst har jeg også købt mig et Apple Watch. I forbindelse med min livsstilsændring har jeg haft meget fokus på min aktivitet. Om jeg får gået nok, om jeg får nok motion, om jeg forbrænder nok kalorier i løbet af dagen osv. Apple Watch er fantastisk til dette, fordi jeg kan synkronisere uret med min iPhone, som gør at jeg nemt kan aflæse mine dataer dag for dag, samt at jeg kan dele mine aktiviteter med andre, som vil dele deres dataer med mig. Som bonus har jeg også fundet ud af at uret er genialt til blinde i forhold til at finde vej. Uret taler sammen med din iPhone. På den måde, hvis du f.eks. stiller GPS’en på iPhonen, så vibrerer den på bestemte måder på uret, når du skal gå til højre, til venstre, hvilken afkørsel i rundkørslen eller lign. Det er virkelig smart. Samtidig med kan man også tjekke ens notifikationer på uret, såsom sms, mail eller lign., hvis man har syn til dette selvfølgelig. Jeg har søgt og fået legat til at få dækket uret, så jeg vil anbefale andre til at gøre det sammen. Selvfølgelig giver det kun mening hvis du selv har en iPhone, da uret skal tale sammen med en iPhone for at kunne fungere. 

Her til sidst vil jeg fortælle at det går rigtig godt med min nye livsstil. Jeg har tabt over 50 kg. og er blevet normaltvægtig. Nu er jeg begyndt at træne hos en personlig træner. Jeg har fået et forløb hos hende, fordi hun syntes at jeg har gjort et kæmpe arbejde og syntes jeg har gjort det rigtig flot. Pt. er jeg i bootcamp med andre deltagere. Vi er 6 deltagere som træner i hendes ræningslokaler. Det er rigtig godt, spændende, hårdt og meget udfordrende. Hun er klar over at jeg både ser og hører dårligt, men dette ser hun ikke som en hindring. Det betyder at hun er meget obs på mig, samt at hendes søn er med til også at holde lidt ekstra øje. På den måde føler jeg at jeg kan gøre det samme som de andre. Jeg er virkelig glad for den gave jeg har fået af hende. Husk, hvis du vil følge min kamp mod kilderne, kan du gøre det på Facebook på “Følg en døvblinds kamp mod kiloerne”.

Jeg vil slutte helt af med at ønske jer alle en fantastisk jul. Husk at passe på dig selv.

Reklamer
Standard

One thought on “November 2016

  1. Kirsten Christensen siger:

    Hej Jackie.
    Det er helt fantastisk som du kan skrive det. Jeg lever mig ind i det igen. Det var spændende, sjovt, rørende og skønt at være sammen med dig som det jo altid er.
    Jeg glæder mig meget til vores tur den 3. december, så kan vi prøve de haptiske signaler, det bliver spændende. HUSK at jeg elsker dig meget højt, og er stolt af at have dig som min søn.
    Knuz Mor

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s