Den store flytning 

Hej alle sammen
Jeg håber I alle har det fantastisk. 

Her går det super godt. Jeg nyder livet i fulde drag. 
Jeg kan fortælle at der er sket utrolig meget siden sidst, jeg skrev herinde. 

Først vil jeg fortælle at jeg har fået sponsoreret et forløb hos en træningcoach der hedder Workout Pedersen som ligger inde ved Vesterbro i København. Her har jeg fået sponsoreret et forløb, fordi hun har fulgt min kamp mod kiloerne. Hun er så imponeret at hun gerne vil hjælpe mig med at få strammet mit maveskind op, så jeg muligvis kan undgå en operation for hud reducering. Det vil være fantastisk hvis det kunne lade sig gøre. Min træner ved at jeg både ser og hører dårligt, og det betyder også at hun tager hensyn til dette. Det betyder ikke at jeg ikke skal træne mindre end de andre, tværtimod. Jeg har en kamp, som kan være svær, så ved siden af mine bootcamp to dage om ugen må jeg også træne der hjemme. 

Her er et billede hvor jeg smiler og ser meget svedig ud, efter træningen hos Workout Pedersen

Mig efter træning


Jeg har indtil videre haft 4 måneder hos hende, og der er allerede sket store fremskridt. 

Min træner er så imponeret over både mit vægttab, min formandspost hos FDDB Ungdom og alt det energi jeg lægger i at støtte og hjælpe andre, at hun også vil hjælpe endnu mere. Hun har nemlig tilbudt en workoutdag for op til 20 døvblinde. Dette har jeg naturligvis vendt med FDDB og de syntes det var en god og fantastisk ide. Så jeg skal sammen med min træner, blot have de allersidste ting på plads, så bliver der en søndag hvor jeg kan invitere 20 døvblinde samt kontaktpersoner til en workoutdag. Tro mig, det bliver en dag med meget sved på panden men også en fantastisk sjov dag. 
Udover det er der sket en af de største ændringer i mit liv, nok nogensinde. Jeg har valgt at rive alle mine rødder op i Holbæk og flytte til Maribo på Lolland. 

Dette både fordi jeg kunne mærke at jeg havde brug for at starte på en frisk. Fordi jeg kunne mærke jeg vil nyde mit liv endnu mere end jeg gjorde og det følte jeg at jeg bedre kunne et helt nyt sted samt at jeg har mødt mit livs kærlighed som selvfølgelig bor i Maribo, så vi er flyttet sammen. 

Jeg flyttede officielt den 1. februar, men jeg havde prøvet med den lange pendlen frem og tilbage i 2 måneder, inden vi blev enige om at det var en god ide at flytte sammen i Maribo. 

Der har været rigtig mange tanker omkring flytningen. Både fordi jeg jo er fleksjobber på gammel ordning, kan jeg beholde den? Jeg er afhængig af en kontaktperson, hvor bevillingen desværre ikke bare følger med, bliver det nemt at få en ny bevilling? Hvordan bliver det på sigt, når jeg 3 dage om ugen skal rejse til Høje Taastrup? 

Indtil videre kan jeg fortælle at jeg nyder transporten. Der er ca 2 timer til arbejde og 3 timer hjem igen. Denne tid bruger jeg feks. på foreningsarbejde og feks. bruger jeg også tiden nu, på bloggen her. Så på den måde kan jeg holde helt fri når jeg kommer hjem. Det giver faktisk en meget bedre og mere ordnet ro, end før. Så jeg er utrolig glad for at jeg har taget springet. 

Den 29. marts kommer min nye døvblindekonsulent og min nye visitator fra kommunen, i forbindelse med min ansøgning til kontaktperson. Så jeg er rigtig spændt på hvordan det går. Det kommer I til at høre mere om i næste indlæg. 
Det er gået op for mig, at jeg faktisk synes jeg har mere overskud til at se bedre. Lyder det ikke vildt mærkeligt? For jeg synes ikke som sådan jeg har fået mere syn, men at jeg ser meget skarpere og bruger mit syn bedre, efter jeg begyndte på min nye livsstil. Kan det have en sammenhæng? Jeg ved det ikke. Men jeg er så glad for at jeg har langt mere overskud end nogensinde før. Jeg elsker alt det jeg har fået gjort for mig selv. Det er besværet værd. Helt bestemt. 
Jeg vil også informere om at der lørdag den 18. marts kl. 9-10 på DR2 kommer et nyt portræt af mig i Tidens Tegn. De har fulgt lidt med i min kamp mod kiloerne og vil rigtig gerne lave en ny reportage omkring mit vægttab. Jeg ved ikke om det kommer i starten eller slutningen af programmet, men det er i tidsrummet kl. 9-10. I næste indlæg, smider jeg et link ind, for jer der ikke har kunne set programmet. 

Tak fordi du læste med og hav en fantastisk dag. 

Reklamer
Standard

2 thoughts on “Den store flytning 

  1. Kirsten (mor) siger:

    Mor siger:
    Det er helt fantastisk som du har forandret dig. Jeg er glad, og MEGET stolt over at have en så dejlig, livsglad og aktiv søn som dig. Hvor er det stort det du har gjort.
    Er så lykkelig på din / jeres vegne, og ønsker dig / jer alt lykke på din / jeres vej.
    Elsker dig. Knuz mor / svigermor

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s